Gå til
tilmelding

LIFE 2021-27 – i teori og praksis

 

Tidsrum: Kl 11:30-12:15

Sprog: Dansk

 

Beskrivelse af sessionen 

LIFE-programmet er, som den eneste EU-fond, helt og holdent målrettet miljø- og klimamålsætninger. LIFE skal bygge bro mellem de store EU-fonde, og giver støtte til demonstrations- og ’best practise’-projekter og opskalering.

Der kommer fire delprogrammer i den nye programperiode: Natur og Biodiversitet, Cirkulær Økonomi og Livskvalitet, Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer, og Omstilling til Ren Energi. 

Bent Søholm Jepsen fra NEEMO holder oplæg om det nye LIFE program og de finansieringsmuligheder der forventes for projekter indenfor natur, miljø og klima.

Jakob Martin Pedersen, Middelfart Kommune, holder oplæg om naturprojektet Better BirdLIFE, der startede i 2018 og kører indtil 2025 og om de erfaringer, han har gjort sig med ansøgninger under delprogrammet Natur og biodiversitet.

EU’s LIFE-hjemmeside

 

 

Beskrivelse af talere

Bent Søholm Jepsen

EU LIFE Projekt Monitor i NEEMO                                                          

 
 
 
Bent Jepsen arbejder i NEEMO eksterne monitoring team som følger igangværende LIFE projekter for EU Kommissionen og EASME og hjælper projekterne med at overholde EU's regelsæt for projekt implementering. Han har tidligere deltaget i evaluering af Integrerede projekter, og har gennemført en række opfølgende vurderinger af afsluttede projekter. Han medvirker i seminar og konferencer og præsenterer LIFE erfaringer fra LIFE programmet og deres betydning for EU's miljøpolitik.

Jakob Martin Pedersen

Biolog og projektleder på Better BirdLIFE i Middelfart Kommune                           

 
 
Jakob Pedersen arbejder med naturbeskyttelse og –forvaltning. Han er den ansvarlige projektleder for Better BirdLIFE. Han har tidligere deltaget i et andet LIFE-projekt og i forberedelsen af flere ansøgninger.